Materialer

 

GRÜNBAGs formål er at lave kvalitetstasker af bæredygtige og miljørigtige materialer for at mindske ressourcespild og gentænke anvendeligheden af de ting vi smider ud. Derfor er næsten alle de materialer, vi bruger til at lave en GRÜNBAG taske, genbrugte eller genanvendte materialer. Vi arbejder hårdt for at finjustere og inkorporere endnu mere bæredygtighed i vores tasker. Nedenfor er et lille indblik i nogle af de miljørigtige materialer, vi bruger.

 


 

LASTBILPRESENNING

 

En af GRÜNBAGs karakteristiske materialer er den slidstærke og farverige lastbilpresenning.

LÆS MERE
 
Ved produktion af lastbilpresenning, vil der altid være afklip og restmaterialer, som ikke kan bruges til lastbilerne. I stedet for, at disse restmaterialer bliver kasseret og sendt til destruktion, tager GRÜNBAG dem ind i systuen. Her får de nyt liv som tasker i alle mulige størrelser og farver. Det stærke materiale sikrer en modstandsdygtig taske, der kun ser endnu bedre ud efter nogle års brug.
 

VIKING LIFEBAG

 

I et kreativt samarbejde mellem GRÜNBAG og VIKING Life-Saving Equipment, mødes genbrug og industrielt design. Det er der kommet en helt unik kollektion af tasker ud af. Vi kalder den VIKING LifeBags.

LÆS MERE
 
Lavet af kvalitetsmaterialer i et funktionelt og holdbart design, er VIKINGs redningsflåder livsnødvendige for livet på havet. Redningsflåderne bliver brugt på nogle af verdens største og mest avancerede skibe. Her er de en livsreddende sikkerhed for passagerer og medarbejdere i nødsituationer. Når redningsflåderne har udtjent deres værnepligt, tager GRÜNBAG imod dem og gennemgår hver en centimeter af materialet for at transformere dem til smukke LifeBAGs. Denne gang står materialerne for sikkerheden af dine genstande og sikrer dig en bæredygtig taske. En taske, der helt sikkert skiller sig ud fra mængden.
 

SIKKERHEDSSELER

 

Sikkerhedsseler fra biler er lavet af slidstærke og samtidig behagelige materialer. De er designet til at holde dig sikker i trafikken. Oftest har sikkerhedsselen en længere levetid end bilen, og de er simpelthen for gode til at smide ud!

LÆS MERE
 
GRÜNBAG indsamler derfor sikkerhedsseler fra gamle biler, der er sendt til ophugning.  Vi giver dem nyt liv som pålidelige skulderremme eller hanke på vores tasker. Sikkerhedsselerne vaskes, syes og gennemgås for at sikre topkvalitet. Det garanterer dig en rem eller hank, som aldrig bliver træt af at blive brugt.
 

REKLAME BANNERE

 

Reklame bannere bliver brugt til at promovere virksomheder, specifikke produkter eller forskellige begivenheder. Bannerne hænger i bybilledet i en begrænset periode, hvorefter de smides ud.

LÆS MERE
 
Men med de ofte farverige mønstre og spændende motiver, kan disse bannere blive til flotte GRÜNBAG tasker. Vi samler derfor brugte reklame bannere fra forskellige virksomheder og laver dem til 100% unika tasker, ofte med et sjovt udtryk eller et pudsigt tvist.  
 

GENANVENDT NYLON

 

I 2015 fik GRÜNBAG tilskud fra Erhvervsstyrelsen til at producere specialdesignede spænder i genanvendt hårdt plastik, også kendt som nylon.

LÆS MERE
 
Disse spænder har lige siden erstattet spænder lavet i nyt nylon. Dermed er vi kommet et skridt tættere på at lave tasker i 100% bæredygtige og genanvendte materialer.
 

FRA SODAVANDSFLASKER TIL STOF

 

I vores søgen efter et bæredygtigt blødt materiale til foer og stropper, er vi glade for at have fundet et genbrugsmateriale lavet af 100% genbrugte sodavandsflasker. Det hedder også genanvendt PET (polyester).

LÆS MERE
 
De genanvendte plastik flasker bliver renset, sorteret og behandlet for at kunne lave forskellige bæredygtige materialer i forskellige farver, som kan erstatte materialer lavet af helt nyt plastik. Det er en udvikling vi i GRÜNBAG ønsker at støtte op omkring.